Velkommen hos Zen Wear
Zen Wear er yogatøj og pilatestøj i topkvalitet fremstillet af økologisk dyrket bambus.
Vores yogatoppe og yogabukser er ekstremt komfortable og har en perfekt pasform.
Konceptet bag Zen Wears kollektion af yoga- og pilatestøj er, at høj kvalitet, miljøvenlighed og et fornuftigt prisleje skal kombineres og gå op i en højere enhed.
Vi har valgt bambusstof til vores kollektion af yogatøj på grund af bambussens talrige fordele både i forhold til miljøet og i forhold til selve brugeren.
Ud fra det miljømæssige aspekt har bambusplanten den fordel, at den nemt kan dyrkes økologisk uden brug af pesticider eller kunstgødning, og kun kræver meget lidt vand. For at sætte tingene lidt i perspektiv skal det nævnes, at der ved fremstilling af 1 kg. bomuld kræves ca. 8000 liter vand.
Herudover har bambusplanten den fordel, at jorden ikke udpines ved beplantning og dyrkning. Tværtimod forbedres jordkvaliteten ved dyrkning af bambus; bambusplantens omfattende netværk af rødder forhindrer jorderosion og gør, at næringsindholdet i jorden bevares.
Desuden absorberer bambus kuldioxid (CO2) og frigør oxygen til stor gavn for miljøet.
I forhold til selve brugeren har stoffet de fordele, at det er ekstremt komfortabelt; blødt, silkeagtigt og luksuriøst. Bambusstoffet er desuden allergivenligt, der gør det perfekt til følsom hud, naturligt antibakterielt, der forhindrer dårlig lugt, temperaturregulerende og særdeles svedabsorberende. Kort sagt perfekt til yogatøj og pilatestøj!
Vi sourcer vores bambusstof fra et mindre spinderi i Yunnanprovinsen i Kina.
Til indfarvning af vores bambusstof bruger vi azo-fri farver, der påføres ved lav temperatur (ca. 40 grader); den lave temperatur er energisparende. Spildevandet genbruges, når stoffet vaskes. Efter endt vask behandles spildevandet gennem en membranseparations-process og mikrofiltrationsteknik.
Selve opsyningen af vores styles foregår hos mindre klædefabrikker i Indien og Kina.
Vi har direkte kontakt med både spinderi og klædefabrikker, hvor alt foregår in-house. På denne måde kan vi nemt sikre, at der arbejdes under gode og ordnede forhold, og at intet outsources til underleverandører, som vi ikke har mulighed for at kontrollere.
Det ligger os meget på sinde, at vores leverandører får en god betaling for det arbejde, de udfører for os, og at deres ansatte arbejder under gode og trygge forhold.
Gennem halvårlige besøg sikrer vi os, at vore leverandører til enhver tid lever op til vores krav om kvalitet i produktionen af yoga- og pilatestøj, og at de kan garantere sikre og ordnede arbejdsforhold for medarbejderne.